VÆRKSTED

Værestedet S.A.C.S drives udelukkende af frivillige og kompetente arbejdskræfter med personlige og/eller faglige kompetencer.

Det samme gælder værkstedet, hvor der er værktøj, udstyr og maskiner, så man er i stand til at foretage selv store udviklings- eller vedligeholdelses-projekter - og det er mange unge af begge køn travlt optaget af i hverdagene på værkstedet.

Man kan også udfolde sig kreativt med lakering af bil eller motorcykel, og det behøver ikke være de dyre maskiner, man arbejder med: På Værestedet S.A.C.S. kan hverdags-biler forvandle sig til personlige udtryk for deres ejeres smag og præferencer.

Og endelig er der jo den fordel ved at arbejde med transportmidler, at man også kan have fælles fornøjelse af at lade sig transportere ud i naturen i bil eller på motorcykel og sammen tage på udflugt. Ved fælles hjælp kan man komme langt for få penge - både når man skruer og når man kører en tur ud i det blå...

Dette billede er et godt udtryk for, hvor meget værktøj, man finder i værkstedet. Men det er også et godt udtryk for den orden, der er idealet i hverdagen - og som ikke altid opnås, især ikke hvis der er et eller andet, der driller...

©2020 by Liv & Landskab. Proudly created with Wix.com